UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND

1 of 11
2 of 11
3 of 11
4 of 11
5 of 11
6 of 11
7 of 11
8 of 11
9 of 11
10 of 11
11 of 11

For University College Nordjylland har Rosan Bosch udviklet et design, der bygger bro mellem uddannelserne og sætter interaktion, samarbejde og videndeling i højsædet

UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND

topic
Udvalgte / Identitet & indretning / Undervisning & institution
year 2011

Seks meter høje røde træer vokser op gennem bordene i fællesområdet. En interaktiv digital skulptur svæver som en planet over foyergulvet, og på væggene skaber grønne, gule og blå mønstre grafiske pejlemærker på tværs af bygningen. University College Nordjylland har fået et markant design, der skal være med til at føre institutionens visioner ud i livet.

University College Nordjylland (UCN) har som målsætning at være førende inden for fremtidsorien­teret undervisning. Nu har institutionen fået nye fysiske rammer, der skal være med til at føre visionerne ud i livet. Rosan Bosch har udviklet et design, der bygger bro mellem uddannelserne og sætter interaktion, samarbejde og videndeling i højsædet.

Med sit nye interiør har UCN fået et læringsmiljø, der giver studerende, undervisere og konsulenter mulighed for at arbejde og lære på nye måder. Huleagtige loungeområder indbyder til hyggeligt samvær og fordybelse. Interaktive platforme åbner op for videndeling på tværs, og fællesarealerne inddrages i undervisningen, så de studerende i højere grad får indblik i hinandens hverdag. Det hele bindes sammen af grafiske elementer i tapeter og collager, der fungerer som identitetsmarkører for de enkelte uddannelser.

De nye rammer på UCN er udviklet til at understøtte samarbejde og kommunikation som en central del af uddannelsesforløbet. Midt i bygningen findes ”Planeten”, en kæmpe digital skulptur, der fungerer som formidlingsplatform for institutionens mange uddannelser. ”Planeten” er en fritsvævende interaktiv installation bestående af digitale skærme og flader, hvor der kan vises små filmklip relateret til de forskellige uddannelser. Skulpturen har en både inddragende og informativ funktion og er med til at knytte de studerende sammen på tværs af studieretninger.

UCN har med sit nye interiør fået en markant profil med indbydende fællesarealer, der synliggør institutionens aktiviteter såvel internt som eksternt. Det rumlige design understøtter desuden de pædagogiske principper og fungerer som et aktivt værktøj for læring og udvikling i det daglige.

 

Rosan Bosch har også udviklet en række forslag til Københavns Universitet, Amager. Læs mere.