VIA University Campus Viborg

1 of 6
2 of 6
3 of 6
4 of 6
5 of 6
6 of 6

Nye fællesområder udvisker grænserne imellem formel undervisning og social læring på Campus Viborg

VIA University Campus Viborg

topic
Udvalgte / Identitet & indretning / Undervisning & institution
year 2015

Rosan Bosch Studio har for Via University Campus Viborg udviklet et design, der sætter form og farve på professionshøjskolens ambition om, at tilbyde eleverne et helstøbt studiemiljø, som kan fungere som et social mødested, et motiverende studiemiljø, og som skaber plads til differentierede aktiviteter på tværs af de fire korte- og mellemlange uddannelser. Det nye design inddrager det fysiske rum i formidlingen af uddannelsernes identiteter, og benytter rummet som et værktøj til at imødekomme socialt samvær og nye læringsformer i differentierede læringsrum, bygget op af specialdesignet inventar.

Ved at bryde flowet igennem fællesområdet, og skabe et samlet attraktivt øhav af farver, former og grafisk design, har det været muligt at udvikle nye rumlige rammer, som bidrager konstruktivt til det samlede uddannelsesmiljø. Designet gør området anvendeligt til mange former for ophold og aktiviteter, som understøtter differentierede læringssituationer.

Med specialdesignede kompositioner er området gjort brugbart til aktiviteter, som spænder fra frokostpauser, socialt samvær, dialog og debat i områderne Øriget, Play og Bølgerne, til koncentreret arbejde, fremvisning og faglig vidensdeling i områderne Den Hemmelige Have og Dybet.  Områderne kan fungere som samlingssteder i forbindelse med et undervisningsforløb og elever og lærere kan benytte sig af de mange farverige faciliteter i pauser og efter skole, eller til større konferencer og fester.

Som et gennemgående visuelt greb er der til hver uddannelse blevet udviklet en grafisk identitet, som tager udgangspunkt i uddannelsernes særlige kendetegn og kvaliteter. Som udsmykning på væggene, og som form og farver på de plateauinddelte øer, synliggøres de grafiske udtryk fra de fire uddannelsesretninger i fællesområdet. Designet skaber en samlende, fysisk ramme om fællesområdet der, som et levede, inspirerende og mangfoldigt miljø, former et fælles hjerte i bygningen, og kommunikerer Campus Viborgs samlede identitet til omgivelserne. Læs også om Rosan Bosch Studios design til Vittra Telefonplan i Stockholm her