Campus Gentofte

1 of 12
2 of 12
3 of 12
4 of 12
5 of 12
6 of 12
7 of 12
8 of 12
9 of 12
10 of 12
11 of 12
12 of 12

Hvor skaber man de bedste og mest motiverende studiemiljøer? I kælderen selvfølgelig! På Campus Gentofte er det mest usandsynlige areal blevet indrettet til det mest inspirerende område for undervisere og studerende

Campus Gentofte

topic
Udvalgte / Identitet & indretning / Undervisning & institution
year 2013

Hvem har sagt, at det skal være kedelig at gå i skole? Med farverig væggrafik, specialdesignede møbler og differentierede områder for læring og undervisning er der i kælderetagen på en af Campus Gentoftes bygninger etableret et nyt område for undervisning og socialt ophold, som giver skoletrætte unge glæden og motivationen til at gå i skole.

Campus Gentofte er en samling af forskellige undervisningstilbud for unge, som af den ene eller den anden grund er blevet skoletrætte og derfor ikke har taget den lige vej fra folkeskolen til den videregående uddannelse. Unge, som i mange tilfælde skal have lidt ekstra motivation til at tage en uddannelse. Derfor er der nu blevet gjort en ekstra indsats for at skabe et miljø, der inspirerer og motiverer de unge, og som gør Campus Gentofte til et sted, hvor man har lyst til at være.

Det nyindrettede område består af en bred gang med tilstødende klasselokaler i kælderetagen på én af Campus Gentoftes hovedbygninger. Her er der åbnet op til et af de små rum pg således skabt et nyt indgangsparti på bygningens bagside, som giver en mere direkte adgang til gangarealet for alle. Her kan de unge slappe af og studere i nye inspirerende omgivelser, bl.a. ved farverige højborde, på et podie med et stort sofahjørne eller i båsene langs væggen med forskellige rumligheder til at studere både siddende, liggende eller stående. Knald på farverne og grafisk udsmykning på væggen giver stedet sin helt egen, markante identitet og gør det til et sted, der tiltaler de unge og motiverer dem til at bruge deres studiemiljø aktivt. Samtidig kan også underviserne bruge de nye rammer til at afprøve nye undervisningsmetoder og -tiltag.

Ved at benytte design som et redskab for nye undervisnings- og opholdsmåder har Rosan Bosch Studio skabt et sted for et fælles læringsmiljø, der er både tiltrækkende og motiverende. Her kan underviserne tænke nyt og afprøve nye undervisningsmetoder, og de studerende kan studere og interagere i et motiverende og inspirerende miljø.