Kunstinstallationer til statsbesøg i Chile

1 of 13
2 of 13
3 of 13
4 of 13
5 of 13
6 of 13
7 of 13
8 of 13
9 of 13
10 of 13
11 of 13
12 of 13
13 of 13

Rosan Bosch Studio har sammen med Designskolen Kolding leveret kunstnerisk indhold til det danske erhvervsfremstød og statsbesøg i Chile marts 2013

Kunstinstallationer til statsbesøg i Chile

topic
Udstilling & kunst / Virksomhed & erhverv
year 2013

Rosan Bosch Studio har i samarbejde med nyuddannede designere fra Designskolen Kolding skabt en serie kunstinstallationer, der skal erstatte de traditionelle blomsterdekorationer på bordene under den officielle erhvervsfrokost under det danske statsbesøg i Chile 12-15. marts 2013.

Blandt værkerne, der skal ledsage kronprinsparret og de mange erhversfolk er et landskab skabt af sugerør, et robotpelsdyr med et bankende hjerte og en symfoni af kolber fyldt med farvestrålende rengøringsmidler.

”Vi kalder konceptet for ”samtalestykker”, fordi værkerne opfordrer til en anderledes form for dialog over bordene”, fortæller Rosan Bosch.  ”Kunsten taler et helt særligt sprog, og værkerne har til formål at bringe nye perspektiver til fremstødets temaer om bl.a. grøn teknologi og bæredygtighed”.

Kulturstyrelsen har ansvar for statsbesøgets samlede kulturprogram, og her mener man, det giver god mening at gøre kunsten til en integreret del af erhvervsfremstødet.

”Koblingen mellem kunst og erhvervsfremstød er med til at understrege den danske tradition for at tænke kreativitet, innovation og vækst sammen. Alt sammen har til formål at brande Danmark som et innovativt land og stille skarpt på vores spidskompetencer”, fortæller Søren Krogh fra Kulturstyrelsen.

En evalueringsrapport fra tidligere erfaringer med at tænke kunst og erhverv sammen viser da også, at det godt kan betale sig at tage kunsten med på råd, når danske virksomheder skal promovere sig i udlandet. Ved det officielle besøg under navnet ”State of Green”, Australien 2011, var samtalestykkerne ligeledes en integreret del af programmet, og evalueringen fra Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi konkluderer, at ”koblingen mellem kunst, kultur og erhvervsliv på ”State of Green” i Australien skabte en symbolsk kapital, der i høj grad lykkedes med at styrke Danmarks brand som innovativ og bæredygtig nation.”

Initiativet er finansieret af Fonden til Markedsføring af Danmark samt af Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.

Om samtalestykkerne

Samtalestykkerne er kunstneriske installationer, som placeres på bordene til businessfrokosten i stedet for de traditionelle blomsterdekorationer

Samtalestykkerne til fremstødet i Chile er udviklet for Kulturstyrelsen af Rosan Bosch Studio i samarbejde med nyuddannede designere som led i et master kursus på Designskolen Kolding.

Udover Rosan Bosch Studio har følgende designere fra Designskolen Kolding bidraget med værker til fremstødet: Carl Emil Jacobsen, Nikolaj Lorentz Mentze og Lærke Ellegaard